Kørestolsfodbold-landsholdet i Atlanta - USA

Jeg var med på turen til USA i stedet for Jens Rex, hans astma blev værre og valgte derfor at springe fra, det var selvfølge ærgerlig men det var hans beslutning så jeg havde derfor ikke svært ved at tage med i stedet for ham.

Vi skulle desværre mellem lande i Washington, det er lidt sværere at blive forflyttet når man sidder i kørestol og især når man har respirator ligesom Poul da der er mange der skal hjælpe og der er i forvejen ikke meget plads på gangene i en flyver, men det gik og det var bøvlet værd. Da vi landede i Atlanta airport holdte der en masse lift biler klar til at køre os til hotellet det var dejligt at det hele var klar så vi ikke skulle tænke på noget efter en flyvetur på 10-11 timer. Det var et rigtig luksus hotel vi boede på der manglede ikke noget, de havde en rigtig lækker morgen buffet med alt fra pølser og røræg til kellog’s. Hver morgen når vi havde spist ventede bilerne uden for hotellet klokken halv 8, klar til at køre os ud til the gym (hallen) vi skulle øve i. Jeg har tit problemer med at mine hænder bliver ret kolde og kan ikke styre kørestolen helt optimalt så jeg havde glædet mig til at komme over og spille i en dejlig varm hal, men så heldig var jeg ikke, de havde selvfølgelig aircondition og temperaturen var 15-18 grader vil jeg tro, så det var faktisk lige så koldt som i Danmarks haller hvis ikke koldere.

Nå, men vi kom ud til hallen som ca. lå en halvtimes kørsel fra hotellet og træningen startede halv 9 hver dag. Vi var kommet for at lære de nye regler, spille med en ny bold og spille med en mand mere på banen. Der kom pludselig rigtig gang i spillet og det var meget sjovere med en spiller mere på banen og de lidt strammere regler hvor vi ikke måtte have særlig meget kontakt inden der blev fløjtet hvilket gjorde at der var mere spil på banen og den nye 2 mod 1 regel gjorde også spillet mere åben og mindre klumpet. Der var selvfølgelig nogle regler der var knap så fede som andre men alt i alt synes vi det var nogle rigtige gode regler. Vi fik udleveret evaluerings skemaer så vi kunne komme med holdets mening om de nye regler.

Danmark var det hold der udviklede sig mest på de 12 dage vi var af sted. Vi havde ikke spillet sammen som hold før men vi lærte hurtigt at spille sammen og de nye regler havde vi heller ikke rigtigt problemer med. Vi har stadig meget at lære men man kan da sige det var heldigt at det kun var et uofficielt VM der blev afholdt og vi har et helt år at øve i til det officielle VM næste år i Japan.

Der var 9 nationer repræsenteret men det var desværre ikke alle der havde råd til at komme med så der var 6 hold. Det var rigtigt fedt at snakke med andre spillere fra hele verden og lære dem at kende var en hel oplevelse i sig selv.

Vi havde 2 fridage hvor vi kunne tage ned i Atlanta downtown, ud i the mall (et kæmpe storcenter) eller bare blive på hotellet og tage en rigtig slappe af dag ved poolen. Den sidste dag holdte de en stor afskeds fest på hotellet og mange af os sov ikke den sidste nat så vi kunne sove det meste af turen hjem i flyveren. Jeg var så uheldig at jeg alligevel ikke kunne sove da jeg ikke sad særlig godt og skulle rettes hele tiden.

Alt i alt var det en rigtig god tur selvom vi ikke fik set særlig meget men vi var jo også kommet for at spille fodbold. ☺

Hilsen Henrik

Kolding Handicap Idræt
Brostræde 3-5 1. sal
6000 Kolding
Tlf. 75 50 88 41